New York i snap

Her er lidt billeder at snuse til indtil videre.

Vi bor oppe i Sleepy Hollow. 40 minutters tortur langs Hudson River fra Grand Central station i et fornemt kvarter i Charlotte og Stefans fine hus.

Vi har været på dagstur til NY, og skal igen i morgen.  Vi har fået set Central Park, kæmpe Toys R us, Bryant Park og Times Square, og været på Diner. 

Vi er begejstret. Og jeg er især begejstret for deres lige gader med numre i rækkefølge. Der er rent faktisk en mulighed at lære at finde rundt – Jubii! 

   
  

    
   

Bloggen sover..

Blogger var gået i sommerhi. Der har været tid til eftertanke og tid til ren sommerhygge.
Nu har efteråret holdt sit indtog, så nu skal man til at vænne sig til indendørssysler, og ikke mindst indendørs måltider.

Men har vi så lavet i den seneste tid?
Her kommer et hurtigt udpluk 🙂

Tvillingerne er blevet døbt, og det klarede de også til UG og slange.

  
Ungerne var klædt i det fine skrud, og lyttede pænt til den inddragende præst

   
 
Vi var også til bryllup hos Signe og Lasse i en have på Odden. Fantastiske omgivelser og skønt vejr, så det blev naturligvis en dejlig dag.

Og ellers har vi generelt været rigtig meget ude, når vejret har tilladt det. Vores bålsted er blevet opgraderet med pande og gryde, så nu er der ingen smalle steder..

   
    
    
   
Og.. Så er familien blevet endnu større 🙂 Joakim og Betinas lille Pusle kiggede ud til os i juli måned, og vi glæder os til at følge hende på vej.

  
Smilla har smidt en masse tænder den sidste tid. 3 stk på striber mangler der i overmunden pt.

 

I sommerferien nåede vi også et smut på Marielyst, hvor vi kunne låne et hus. Vi fik skønt vejr, så der var vi heldige 🙂

   

  

  

  

  

Og en hel masse sure sokker, dumme skænderier, trætte børn og voksne, men også nogle rigtig gode tider 🙂

Overspring..

Sidder her og skal afslutte en synops med aflevering onsdag. Men det kniber med fokus.

Smilla og Malthe har fået lov at sove sammen i dag. Det ser sådan her ud:

  Men det lyder som om at de hygger 🙂
I går var vi en tur på fælleden og naturskolen til Stjerner i natten. Det er jo efterhånden ikke længere det store udstyrsstykke, nu hvor børnene er så store. Sandwich og kolde drikke plus tæpper og så af sted på hver sin cykel. Så fandt vi en plet deroppe, og så strøg ungerne omkring og fandt vennerne rundt omkring og så og prøvede lidt forskelligt. Blandt andet måtte Smilla jo en tur i liften:

  Forinden havde Winnie, Kimi, Maiken og jeg været på tøsesure i Budapest. Det var en helt igennem dejlig tur, hvor vi sugede alt ud af den tur, vi kunne nå. Det gør jeg gerne igen 🙂

   
               Nå ja, og der forinden havde jeg besøg af mine gode veninder fra tolkestudiet til en børnedag i haven ved vores nye bålsted.

Det kommer vi til at få meget glæde af. Både bålstedet og de søde unger naturligvis 🙂

   
Og nu hvor jeg sidder og kigger billeder igennem fandt jeg de her søde unger fra en tur hos mor og far:

   
 

Desværre har vi måtte sige farvel til Farmor Grethe. Hun fik fred i tirsdags, og vi skal alle til bisættelse på tirsdag på Fyn. Det gik pludselig rigtig stærkt. Kenneth var med hende til det sidste, men for mig og ungerne der så hende for en måneds tid siden, hvor hun var på besøg en lille uges tid, hvor hun stadig var relativt friskt, er det svært at forstå, at hun virkelig er borte.

Børn er heldigvis børn, og deres åbne tilgang til døden og de mange spørgsmål der udspringer fra deres første møde med det, kan lykkeligvis give lyse stunder i triste omstændigheder.

Hverdagen skattes ekstra i disse dage ??

Fødselsdage

Smilla er jo rundet 6 år. Og det kan vel fejres lidt forsinket her på bloggen?

IMG_3500.JPG
Hun havde en dejlig dag i familiens lag.

I januar fejrede hun sammen med en veninde og to venner fra klassen så dagen med tryllekunstner-fest.
Der var en fornøjelse – for voksne og børn.

IMG_3553.JPG
Og vi var kreative forinden med 24 kaniner i hatte. Smilla malede og klippede næsten alle kaniner selv. Viljestyrke!

IMG_3546.JPG
>
IMG_3547.JPG

Men kagen lod vi en af de andre kreative mødre om 😉

IMG_3554.JPG

Apropos viljestyrkede rundede min fars moster de 100 år i januar.
Det kræver også sit, må vi formode.
Og der var også kage – fra Allehånde.

IMG_3562.JPG

IMG_3561.JPG

Julenissen driller

December-drillerier.

I år kom nisserne med alle gaver den første nat. Hængende på en lang snor oppe på sengekanten.

IMG_3441.JPG

IMG_3443.JPG
Mælken har været alle slags farver. I år var den nye farve grå.

IMG_3463.JPG
I år føler nisserne sig rigtig hjemme. Og har indtil videre udvidet deres indgangsparti med lille stige, træsko, måtte, juletræ og ski med stave. Det ender med de aldrig flytter igen..

IMG_3473.JPG
Smilla havde klassens nisse på besøg til overnatning. Næste morgen havde den eller husnisserne pakket ungernes madpakker ind som gaver. Tænk engang..

Masser af hoveder..

Vi er så heldige at være blevet beriget med to hoveder mere i familien.
Charlotte og Stefan har fået et par umanerlig fine tvillingepiger for to uger siden.
Vi glæder os meget til at lære dem at kende.IMG_3362.JPG

Og så har ungerne (og også deres mor) været i gang med græskarhoveder.
Vi havde købt noget billigt udstyr til at udforme med. Og det kan godt betale sig. De er lige niveauet over sidste år.
Smilla valgte heksemotivet, mens Malthe var på nettet og kombinere elementer fra alverdens hoveder.
Vi er godt tilfredse med resultatet 🙂

IMG_3358.JPG

IMG_3359.JPG